Problemstilling
Depression
Depression tager både energien og lysten — og dermed også det, der normalt ville have hjulpet. Derfor virker det sjældent at vente på, at overskuddet kommer af sig selv.

Sådan arbejder vi
Vi begynder med det, der kan gøres, ikke det der burde kunne gøres. Små konkrete aktiviteter, faste tidspunkter, søvn og bevægelse — nok til at der kommer lidt luft, og du kan opleve, at det ikke er helt fastlåst.
Derefter arbejder vi med de tanker, der følger depressionen: at du er en byrde, at det aldrig bliver bedre, at du burde kunne selv. Vi undersøger dem, i stedet for at diskutere dem, og finder ud af, hvad du vil bruge dine kræfter på.
Medicin og læge
Nogle har brug for medicin ved siden af samtalerne, andre ikke. Det er din læge, der ordinerer, men vi kan sammen blive klogere på, hvad du skal spørge om, og hvordan det går.
Skal vi tage en snak?
Jeg foretrækker henvendelser på mail — så skriver jeg tilbage, så snart jeg kan. Har du brug for det, kan du også sende en kort SMS til 3112 4641. Ventetiden er typisk 12–20 uger. Jeg reserverer enkelte tider til klienter, der enten betaler selv eller som har en forsikring med frit valg af psykolog, så her er ventetiden mindre.
