Problemstilling
Traumer og efterreaktioner
Efter en voldsom oplevelse kan hjernen have svært ved at få hændelsen lagt på plads. Så bliver den ved med at melde sig: som flashbacks, mareridt, uro i kroppen, vagtsomhed eller en trang til at undgå alt, der minder om det.

EMDR
EMDR er en veldokumenteret metode til traumebehandling. Kort fortalt arbejder vi med mindet, mens din opmærksomhed samtidig er delt af øjenbevægelser eller anden vekslende stimulering. Det gør, at mindet kan bearbejdes og falde til ro, uden at du skal fortælle alt i detaljer.
Vi forbereder altid grundigt først: du skal have redskaber til at kunne bremse og komme tilbage til nuet, inden vi går ind i det svære.
Enkelthændelser og lange forløb
Nogle traumer er én hændelse — et overfald, en ulykke, en fødsel der gik anderledes. Andre er mange års belastning. Begge kan behandles, men forløbene ser forskellige ud, og vi lægger planen sammen.
Skal vi tage en snak?
Jeg foretrækker henvendelser på mail — så skriver jeg tilbage, så snart jeg kan. Har du brug for det, kan du også sende en kort SMS til 3112 4641. Ventetiden er typisk 12–20 uger. Jeg reserverer enkelte tider til klienter, der enten betaler selv eller som har en forsikring med frit valg af psykolog, så her er ventetiden mindre.
